Kesi aflyser kommende koncerter – skal opereres på stemmelæben

Kesi aflyser kommende koncerter – skal opereres på stemmelæben
Kesi.

Det er ikke hvem som helst, der kan slippe afsted med at annoncere fem koncerter, fem dage i træk på Hotel Cecil. Men desværre bliver de kommende koncerter alligevel ikke en realitet for Kesi, der netop har annonceret, at han desværre må aflyse alle kommende koncerter, da han skal opereres på stemmelæben.

Kesi fortæller om sin situation via en video på Instagram, hvor han forklarer, at han siden i sommer har haft slemme problemer med stemmen. Det viste sig at være grundet en cyste på stemmelæben, som skal opereres væk – sandsynligvis denne måned.

Som Kesi siger i videoen, skulle det hele gerne blive godt igen, når operationen er overstået, og han er kommet sig over indgrebet: »Så det bliver en sindssygt fed sommer og forhåbentlig også før det. Lad os håbe, jeg får installeret autotune i stemmen, så bliver alt rigtig, rigtig godt igen«.

Alle, der har købt billetter til de kommende koncerter, får deres penge tilbage. Når Kesi igen er på toppen, skulle han gerne kunne stable nogle shows på benene igen. »Man skal ikke snydes for hyggen«, som han siger.

Læs også: Benny Jamz, Kesi og Branco vil have dig til at sige ‘Uuh’ på ny single

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Oliver Kesi (@kesinb) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af