Premiere: Molinas popsang ‘Mike’ handler om »et menneske fastlåst og udkørt af livets trædemølle«

Premiere: Molinas popsang ‘Mike’ handler om »et menneske fastlåst og udkørt af livets trædemølle«

Molina har i et par år cementeret sit potentiale med skæv, new wave-klingende og interessant popmusik. Tidligere på året udsendte hun singlen ‘Hey Kids’, og nu er tiden kommet til den anden musikudladning i 2018.

I singlen ‘Mike’ synger danske Rebecca Molina om den fiktive person Mike: »Et menneske fastlåst og udkørt af livets trædemølle«, som hun fortæller.

»On work his smile is a lie«, lyder det blandt andet i teksten, mens selve videoen, instrueret af Molina selv, søger at lægge et ekstra skær over sangen.

»Derfor har jeg som endnu et perspektiv skabt en video om et menneske, der frigør sig og træder i karakter. Muligheden for at blive det menneske, man har lyst til at være, er den ultimative frihed for mig. Derfor håber jeg også, at det splittede menneske Mike og de mange forskellige følelser, jeg selv forbinder med både sangen og videoen, gør, at folk derude kan få et personlig forhold til ‘Mike’ og tillægge sangen lige præcis den fortælling, der føles rigtig for dem«, fortæller Molina.

Molina kan opleves live i november, når hun sammen med ML Buch og Clarissa Connelly giver koncert på Radar 9. november og i Lille Vega 14. november.

Læs interview: Molina laver det hele selv: »Jeg sætter mig bare ned og gør det«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af