Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Traditionen fortsætter – i hvert fald for andet år i træk. Den sidste dag i 2017 udgav Gilli ‘Langsom’, og den 31. december skød rapperen så overgangen til 2019 i gang med den nye single ‘Kolde nætter’, der er produceret af Nicki Pooyandeh.
Nu har sangen også fået en musikvideo, og det er virkelig en flot en af slagsen. Holdet fra Blonde Media står bag, og de er med Gilli taget til et landskab, hvor der rent faktisk er faldet sne. Rapperen drikker selvfølgelig Capri Sonne, selv om de hvide fnug daler fra himlen, og ellers er både den storslåede natur og et flot gammelt tog i fokus.
»Ride or die«, som det hedder i teksten.
Læs også: Årets 20 bedste danske hiphopsange – og hvad de siger om dansk rap anno 2018