ÅRET DER GIK. På en måde skete der en masse ting i dansk hiphop i år, men på en måde skete der også meget lidt. Det kommer an på, hvilke briller, man tager på.
Det var måske ikke det mest skelsættende år i dansk hiphops historie. Men der er sket så mange ting – både på hitlisterne og i krogene – at der er masser af højdepunkter fra 2018 at se tilbage på. For jo mere man dykker ned i årets sange, jo mere bliver det tydeligt, at det faktisk har været et virkeligt spændende år for dansk hiphop.
Det har vi valgt at fremvise via en playliste med de 20 bedste danske hiphopsange fra 2018: 20 tracks, der ifølge os definerede lyden af dansk rap i 2018. Både for at hylde sangene, men også for at overveje, hvad det kan pege frem mod i 2019.
Udvalget finder du i en Spotify-playliste i bunden af artiklen, og vi er gået demokratisk til værks: Hver kunstner kan kun have én solosang på listen, og udvalget står i alfabetisk rækkefølge (fra Artigeardit til Sivas) – listen er altså ikke rangeret. I dette tilfælde vil vi hellere hylde mangfoldigheden end fremhæve enkelte tracks over andre.
Du kan selvfølgelig springe direkte til listen i bunden, men du kan også læse gennemgangen af musikken, hvor vi også kommer ind på andre sange end udelukkende dem på listen. Lad os kalde det en tidlig nytårstale for dansk rap anno 2018.
Nå…
For det første var der virkelig mange stærke singler, selvfølgelig, men (overraskende nok) fik vi også en række decidere udgivelser fra de helt tunge navne. Et album fra Sivas, en ep fra Molo og en demo (eller var det et mixtape?) fra Noah Carter. Så mangler vi efterhånden kun Gilli og Kesi.
Det var en af årets mere spændende udviklinger, at singlemonopolet blev brudt lidt. Men alle de ovennævnte udgivelser var samtidig værker, der stadfæstede de eksisterende artister og deres lyd. Den store omvæltning udeblev.
Der var til gengæld nogle nybrud, der manifesterede sig på enkeltstående singler. Som Sivas’ forvandling til jakkesætsklædt disco-elegantier på ’Sidste timer’, og MellemFingaMuziks overraskende import af en tung, næsten EDM-agtigt boomende lyd på ’AMG’. Her blev der skubbet til grænserne.
Ellers fik de store stjerner det meste ud af at gøre lige præcis det, de gør bedst. Gilli blev på den stærke ’Langsom’ i den såkaldte afrobeat-stil, han startede med ’C’est La Vie’. Kesi lavede med den svævende ’Kom over’ sommerens scoresang, ligesom han gjorde med ‘Mamacita’ året før. Og Molo rappede om deres vanvittige ’Udsigt’. Dominansen fortsatte.
Så var der Benny Jamz, der trådte mere frem som individuel artist og fik et storhit i form af ’Uuh’ med vennerne Kesi og Branco. Jamz har længe markeret sig som en af de stærkeste omkvædsleverandører for Molo-gruppen, og det har været en åben hemmelighed, at han er hjernen bag rigtig mange nye lyde i dansk rap. Men i 2018 trådte han i højere grad ind midt på scenen i stedet for at være manden bag den.
Så vidt så godt: Gilli, Kesi, Sivas og de andre har nu domineret scenen i omkring fem år. Vi kender dem, og de leverede igen i år. Men hvad lavede resten af dansk hiphop?
Ser man på gaderap-generationen lige efter Gilli og co., begyndte den igen at røre lidt på sig. Jamaika er endelig ude af fængsel og har allerede skabt et stort højdepunkt med ’Problemer sover ik’. Carmon er også tilbage efter samme slags problemer, og han har skabt et af årets mest brutale tracks i form af ’Jailhouse’ med forbilledet Branco. Fouli orienterede sig også lidt mere mod gaderap på sangen med den sigende titel ‘Gaden’.
Samtidig har aarhusianske Omar i dén grad fundet sin stemme. På en serie af stærke singler har han udviklet en sangtematik tæt på Gillis opmuntrende ghetto-hyldester, mens hans vokal lyder som en varmere, mere forsonende version af Jamaika.
Hverken Jamaika, Omar, Fouli eller Carmon har taget det helt store skridt op i A-ligaen i år. Men de har alle udgivet stærke sange, der antyder muligheden for, at det kan ske i 2019.
Et andet sted, hvor man måske kunne have forventet et større gennembrud, var i forbindelse med Soundcloud-rappens fremtog. K-phax kastede sig frygtløst ud i poppunk-hymner, 25/8 skabte hostesaftssyret trap, og Lillebittebock udviklede sig til en decideret emorap-sensation. Dybere nede i dén afkrog af undergrunden er der ting som den 6ix9ine-inspirerede råberapper Shambs og den druggy, melodiske $hybxi.
En ny udvikling er altså begyndt at boble i den (primært københavnske) undergrund. Men den er netop stadig undergrund: Soundcloud-rap på dansk rykkede ikke ind i mainstreamen i 2018, selv om 25/8-medlemmet Baby Bino og Lillebittebock gav den et godt skud med velproducerede musikvideoer og et pladeselskab i ryggen. Det slog ikke helt igennem til de brede masser.
Igen må vi sige: Måske næste år. Eller måske aldrig? Der er jo ingen, der siger, at Soundcloud-rap behøver at blive pop.
For et af kendetegnene for dansk hiphop i 2018 var, at selv om magtforholdene ikke rigtigt rykkede sig i toppen af hiphoppyramiden, var der mange forskellige stemmer, der skabte nye retninger for genren hinsides Spotify-hitlisterne.
Navne som Artigeardit, der laver Ukendt Kunstner-inspireret og melankolsk storbyrap om evige nætter på sange som ‘Ses senere’. Eller Bobby Shams, der insisterer på at gøre gaden til en politisk kampplads og laver komplekse historier på tracks som ‘Bispebjerg’.
I den mere avantgardistiske ende er der den følsomme, eksperimenterende duo Fraads, der har været et af årets mest spændende nye bekendtskaber med ep’en ‘Fryys’ og den besnærende narkovuggesang ‘Sku vi ta noget?’. Det er lyden af hiphop, der zoner ud. Det kunne man måske også sige om Benal, der selvfølgelig stadig befinder sig i sin helt egen frit-associerende og elektroniske klasse.
En anden kunstner, der havde et stærkt år i sin egen genre, var i øvrigt Icekiid, der især med ’Kamehameha’ stadfæstede sin plads i den dansevenlige zone mellem hiphop og afrobeat.
Der er altså ingen grund til bekymring. Klart, de dominerende rappere er stadig de samme, men de holder altså et exceptionelt højt niveau. Og hvis man er klar til at lytte til nogle nye stemmer, er flersidigheden i dansk hiphop større end nogensinde før.
Det kan nemlig godt ligne, at der ikke skete så meget i dansk hiphop i 2018 – men i virkeligheden skete der meget mere, end man måske går og tror.
Hør playlisten med årets 20 bedste danske hiphopsange forneden – og husk: Listen står i alfabetisk rækkefølge efter kunstner.
Læs også: 10 banebrydende hiphopvideoer fra 2018, der var alt andet end bling, blær og modeller