Os danskere er efterhånden vant til, at de amerikanske verdensstjerner slutter af med et »Thank you, Copenhagen!« uanset hvilken urelateret provinsby, koncerten foregår i. Men når rappere turnerer hjemlandet USA, rynkes der lidt mere på næsen, hvis geografien går galt.
Det skete for Travis Scott, da han forleden spillede i Kansas City på sin ‘Astroworld’-turné. Koncertgængerne i Missouris største by fik nemlig et »St. Louis, I love you« at gå hjem på.
Rapperen har haft en lang koncertturné, og St. Louis ligger lige efter Kansas City på programmet, så han er måske undskyldt.
Travis Scott må siges at være på toppen af verden lige nu, men hans kæmpestore ‘Astroworld’-turné er ikke forløbet helt gnidningsfrit. For nyligt gik hans fans amok, fordi han aflyste en koncert med en halv times varsel. Til sommer optræder han på Roskilde Festivals Orange Scene.
Læs også: Se Travis Scotts Grammy-fest – optrådte med James Blake, Earth Wind & Fire og Mike Dean
— cg (@clairegregory0) February 18, 2019