Den 1. oktober giver Ariana Grande koncert i Royal Arena som led i sin ‘Sweetener’-turné, selv om hun jo også har udgivet albummet ‘Thank U, Next’ siden da.
Nu har popstjernen annonceret support for hele sin europaturné, og valget er faldet på den britiske r’n’b-sanger Ella Mai, som sidste år hittede stort med kærlighedssangen ‘Boo’ed Up’ og cementerede sit momentum med et stærkt, selvbetitlet debutalbum.
Alt i alt et mere end solidt valg til opvarmning, og Mai skal altså synge salen varm under Grandes i alt 28 koncerter i Europa. Turneen starter 17. august i London og slutter 13. oktober i Zürich. Danmark og Royal Arena er stop nummer 23 på vejen.
Læs også: Starbucks lancerer Ariana Grande-kaffe – »En grande Grande, tak!«
honored n excited to have the beautiful n talented @ellamai w us for the european leg of #sweetenertour ? pic.twitter.com/d8lHGSOfbM
— Ariana Grande (@ArianaGrande) March 5, 2019