Man deler ikke store, overraskende nyheder med omverdenen 1. april. Ganske enkelt fordi, at mange vil tro, det er en aprilsnar, selv om det skulle vise sig at være rigtigt. Det er den ene dag om året, hvor man lige skal skrue sin kritiske sans op på 11.
Justin Bieber brugte dog alle tricks for at få sin aprilsnar igennem, som ganske enkelt gik ud på, at popstjernens kone Hailey Bieber var gravid. Hvilket hun ikke er. For det var 1. april.
Det hele foregik over tre forskellige Instagram-opslag. Først postede Justin et ultralydsbillede, som dog havde en forkert dato. Det var hertil et billede nuppet fra Google, og Hailey skrev »very funny« som en kommentar.
Det skulle man så tro var det. Men Justin fulgte op med billeder af konen i en lægesituation, hvor der bliver mærket på hendes mave med teksten: »Hvis du troede, det var en aprilsnar«.
På det her tidspunkt går Justins Instagram amok. Der er pt. 126.000 og 165.000 kommentarer på de to billeder respektivt, og diverse fans var splittede mellem Justins beskeder kontra det faktum, at det jo var 1. april.
En times tid senere punkterede Justin dog al snak med et sidste billede: Et ultralydsbillede med en lille hundehvalp og teksten »Wait omg is that a,,, APRIL FOOLS«.
Og hvad kan man så sige om det? Lad være med at tro på noget 1. april. Og godt spillet, Justin Bieber, på bare tre billeder samlede du næsten 15 millioner likes, 400.000 kommentarer og en hel masse medieomtale.
View this post on Instagram