Bon Iver var det følelsesmæssige trumfkort, NorthSide havde brug for
Der har været et par muligheder for at opleve Bon Iver i Danmark de seneste par år. Siden udgivelsen af albummet ’22, A Million’ har Justin Vernon og hans band lagt vej forbi Danmark to gange, og de koncerter har budt på storslåede arrangementer og elektronisk følelseskaos en masse.
Men selv om ’22, A Million’ indeholder virkelig flotte numre, der efterhånden godt kan kaldes Bon Iver-klassikere, har man savnet tåreperserne fra ‘For Emma, Forever Ago’ og ‘Bon Iver’ til hans koncerter. Men jeg skal love for, at de fik plads til lørdagens aftenshow. Hvis følelserne ikke allerede sad uden på tøjet efter tre dages intens koncertmaraton, så kom de det til Bon Iver.
Vanen tro startede Justin Vernon og co. koncerten med ’22 (Over Soon)’, der blev efterfulgt af ’10 Deathbreast’, og derfra stod de tårefremkaldende klassikere nærmest i kø. ‘Creek’, ‘Woods’, ‘Flume’ og ‘Perth’ fik folk til for første gang på festivalen at tysse på de berygtede, snakkende publikummer, og den følelsesmæssigt overvældende oplevelse, man måske lidt havde manglet i løbet af festivalen, kom endelig her. Selv om de fleste måske var lidt udkørte på energien denne sidste aften, var det som om alle blandt publikum skærpede opmærksomheden til Bon Iver, og koncerten endte med at blive lidt af et trumfkort, hvis man ser på programmets udfoldelse som helhed.
Der er efterhånden gået tre år siden udgivelsen af ’22, A Million’, og man kunne tydeligt mærke, at Bon Iver var ude over det at skulle promovere et album. I stedet legede Vernon med de gamle numre: Det blev blandt andet til en akustisk mundharpe-version af ‘Calgary’, og inden ‘Minnesota, WI’ var der også plads til en smukt klokkespilsintermezzo. Om man nogensinde kommer til at høre Bon Iver spille ‘Re:stacks’ igen forbliver dog et ubesvaret spørgsmål. Nu han var i gang med de helt store sange fra bagkataloget, kunne han godt have givet publikum den fornøjelse.
Ikke desto mindre var det en helt særlig oplevelse, man fik lørdag nat i Ådalen. Højtideligheden var langt om længe skrællet af Bon Ivers af og til lidt prætentiøse, kunstfikserede sceneshow, og man gik derfra med salte spor af tårer ned af kinderne.
Kort sagt:
Bon Iver hev fat i klassikerne fra sit bagkatalog og gav publikum den perfekte, følelsesladede afslutning på årets NorthSide.
Læs alle vores anmeldelser fra NorthSide HER.