Eric Clapton giver hele to koncerter på dansk jord, når han i sommeren 2020 tager på europaturné. Begge shows kommer til at foregå i Royal Arena, og den legendariske guitarist rammer Amager 21. og 22. juni.
Koncerterne i Royal Arena bliver for et fuldt siddende publikum begge aftener, og de er altså en del af en turné, som indbefatter i alt 15 shows i ni forskellige lande.
Clapton bliver ledsaget af et større liveband: Blandt andet Nathan East (bas), Paul Carrack (keyboards), Chris Stainton (keyboards), Doyle Bramhall II (guitar), Sharon White og Katie Kissoon (backing vokalister). Det bliver hans første danske koncerter siden besøget i Jyske Bank Boxen i 2011.
Billetslaget starter 14. oktober kl. 10.00 via Ticketmaster.
Eric Clapton (US)
Roya Arena
21. og 22. juni
Billetpris: 550 / 650 / 810 / 950 / 1.250 kr.