Gilli giver koncert i Royal Arena

Gilli giver koncert i Royal Arena
Gilli.

Til næste år skal Gilli spille en af de største danske hiphopkoncerter nogensinde (hvis altså man regner uden festivalshows). For efter at rapperen før har spillet flere udsolgte koncerter i Store Vega, har han nu annonceret, at han giver koncert i Royal Arena 10. april 2020.

Det er ikke hver dag, at en dansk hiphopartist annoncerer en koncert i et spillested af den størrelse med plads til omkring 15.000 publikummer. Faktisk er Gilli den første danske rapper, der skal spille Royal Arena som hovednavn.

Men hvis nogen har bagkataloget til at fylde arenaen, må det være Gilli. Han har domineret dansk hiphop i årevis med hits som ‘C’est La Vie’, ‘Tidligt op’, ‘Langsom’, ‘Habibi Aiwa’ og ‘Vai Amor’.

Tidligere i år udgav han derudover sit første soloalbum i form af ‘Kiko’, som vi anmeldte til fem stjerner, og for kort tid siden kårede vi også Gilli-sangen ‘Orale’ som årtiets bedste danske rapnummer.

Billetsalget starter 1. november kl. 10.00 via ticketmaster.dk.

Gilli
10. april
Royal Arena
Billetpris: 355-405 kr.

Læs også: Gilli og Branco annoncerer fællesalbum, ‘Euro Connection’ – ude allerede i år

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af