1. Earl Sweatshirt ‘Feet of Clay’
Helt ud af det blå annoncerede Earl Sweatshirt torsdag aften, at fredagen ville byde på et nyt projekt. Og her er det så, det syv numre og 15 minutter lange ‘Feet of Clay’, der er produceret af Earl selv med hjælp fra The Alchemist på et enkelt track.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
2. Gang Starr ‘One of the Best Yet’
Et nyt album fra den legendariske newyorker-duo Gang Starr var muligvis på listen over de mindst ventede nyheder i år – af den simple årsag, at rapperen i foretagendet, Guru, døde i 2010. Men DJ Premier har haft nogle gamle optagelser liggende på lager, og det er altså dem, der nu ser lyset på gruppens første album siden 2003’s ‘The Ownerz’.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
3. Sudan Archives ‘Athena’
Det er svært at sætte Sudan Arhives’ musikalske udtryk i bås, når amerikanske Brittney Parks på yderst vellykket vis fusionerer hiphop med alternativ r’n’b og tilføjer sig helt eget særpræg med gennemgående brug af effektfulde violinriffs. ‘Glorious’, der har ageret seneste singleforløber fra debutalbummet ‘Athena’, er et pragteksemplar på dette eklektiske lydbillede.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.
4. Mø x Walshy Fire ‘Walshy Fire Presents: MMMMØ – The Mix’
Op til i dag har det været lidt svært at greje, hvad denne her udgivelse rent faktisk er for noget. Vi ved, at det er et slags mixtape, og at Major Lazer-medlemmet Walshy Fire har produceret det. Mø selv kalder det »en blanding af gamle og nye favoritter, b-sider og en ny coverversion af en af mine yndlingssange«, så der er altså lidt af hvert i vente. Vi har allerede fået lov at høre det omtalte cover af Smashing Pumpkins’ ‘Bullet With Butterfly Wings’, der er blevet sluppet som single.
Hør udgivelsen via Spotify HER eller Apple Music HER.
5. Varnrable ‘Hard Tech Soft Feelings’ / Yangze ‘Event Horizon’
Vi kører lige en double trouble her, da det danske pladeselskab Escho i dag står bag to spændende ep’er.
1. Norske Camilla Myhre har indtil nu blot udgivet tre sange under kunstnernavnet Varnrable, men når både debutsinglen ‘On / Off’, efterfølgeren ‘Blink of an Eye’ og det seneste udspil ‘You’ klinger af hypnotiserende mystik og hjemsøgende elektroniske fragmenter, så er der god grund til at glæde sig til debut-ep’en med den passende titel ‘Hard Tech Soft Feelings’.
2. Danske Jakob Littauer har gennem tiden arbejdet med navne som Liss, Soleima og Goss, men er nu klar til at udsende sin debut-ep som Yangze, hvor bagmandens forkærlighed for både techno og klassisk musik skinner igennem.
Hør Varnrable via Spotify HER eller Apple Music HER.
Hør Yangze via Spotify HER eller Apple Music HER.
6. Carl Emil Petersen ‘Amager Forbrænding’
Den tidligere Ulige Numre-frontmand følger op på en tørn i den seneste sæson ‘Toppen af poppen’ med sit andet album som soloartist. Petersen er for tiden på en akustisk turné, hvor publikum i løbet af oktober har haft lejlighed til at høre albummets materiale i nedskalerede versioner.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.