Bernie Sanders støtter Cardi B’s politikerdrømme: »Cardi B er dybt bekymret for det, der sker i landet«

Bernie Sanders støtter Cardi B’s politikerdrømme: »Cardi B er dybt bekymret for det, der sker i landet«
Cardi B. (Foto: Steven Ferdman/Getty Images)

»Jeg tror, jeg vil være politiker,« tweetede Cardi B for et par dage siden. »Jeg føler, at hvis jeg vender tilbage til skolen og fokuserer, kan jeg blive en del af Kongressen. Jeg har deadass så mange ideer, der giver mening,« uddybede hun dagen derpå.

Cardi B dyppede sidste år tåspidserne i den politiske svømmepøl, da hun delte kampagnevideoer for Bernie Sanders. Heri fik rapperen og den demokratiske præsidentkandidat sig en seriøs sludder om mindstelønninger, fattigdom og tingenes tilstand.


Bernie Sanders
er derfor også blevet udspurgt om sin mening om Cardis flirt med karriereskiftet, hvortil han udtaler til TMZ: »Cardi B er dybt bekymret for det, der sker i landet. Hun ved, hvordan det er at leve i fattigdom og kæmpe, og det ville være godt for hende at tage den erfaring med ind i politik«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af