Elton John gav Oscar-uddelingen en storstilet pailletfest med sit ’Rocketman’-vindernummer

Elton John gav Oscar-uddelingen en storstilet pailletfest med sit ’Rocketman’-vindernummer
Foto: Kevin Winter/Getty Images

I nat løb årets store Oscar-uddeling af stablen, og som traditionen foreskriver, bød aftenens show på musikalske indslag fra årets nominerede i kategorien bedste originale sang. Blandt de nominerede var Elton John og hans trofaste samarbejdspartner gennem fem gode årtier, Bernie Taupin, for ’Rocketman’-nummeret ’(I’m Gonna) Love Me Again’ – et nummer, der sikrede makkerparret deres første fælles Oscar.

Elton John satte sig således inden sit vindermoment ved sit skrigrøde flygel flankeret af fuldt orkester og korsangere for at levere en liveversion af nummeret – og han gav den hele armen med alt, et vaskeægte Elton-show indebærer af pailletbesatte briller, ukuelig energi og en kampkæk pegefinger i vejret, hver gang klavertjansen tillod ham det.

Særligt Antonio Banderas så ud til at nyde showet i en sådan grad, at han kunne mistænkes for at ville have rejst sig for at give efter for de dansefordrende Elton-rytmer, hvis ikke hans kæreste holdt godt fast på ham (se sådan cirka tre minutter og otte sekunder inde i videoen).

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af