Selena Gomez fortæller for første gang om sin diagnose som bipolar

Selena Gomez fortæller for første gang om sin diagnose som bipolar
Selena Gomez. (Foto: Theo Wargo/Getty Images)

Selena Gomez har længe talt om sine udfordringer med sit mentale helbred, som hun blandt andet bearbejder på sit seneste album, ’Rare’. Men nu tager den 27-årige musiker for alvor bladet fra munden.

Under en samtale med kollegaen Miley Cyrus i Instagram-serien ’Bright Minded’, fortæller Gomez, at hun er blevet diagnosticeret med bipolar lidelse.

»For nyligt tog jeg til et af de bedste hospitaler i USA, McClean Hospitalet, og jeg diskuterede, at jeg, efter årevis med en masse forskellige udfordringer, indså, at jeg var bipolar«, siger Gomez blandt andet under samtalen.

Cyrus spørger hende, hvilke råd hun vil give folk, der er bange for at diskutere mentalt helbred, hvortil Gomez svarer, at det er vigtigt at tale om tingene og lave research på lidelserne: »Da jeg fik mere information (om lidelsen, red.), så hjalp det mig faktisk. Jeg bliver ikke skræmt, når jeg ved, hvad det drejer sig om«.

»Da jeg var yngre, var jeg bange for tordenvejr, så min mor gav mig en masse bøger om emnet. Hun sagde: ’Jo mere du lærer dig selv om emnet, jo mindre bange vil du være’. Og det var fuldstændig rigtigt og har hjulpet mig i høj grad«, siger Gomez.

Sangeren fortæller desuden, hvordan hendes opvækst i delstaten Texas var med til at påvirke hendes syn på mental lidelse:

»Jeg er fra Texas, og der er det ikke almindeligt at snakke om mental lidelse. Man er nødt til at virke cool. Derfor ser jeg vrede opbygge sig i børn, teenagere og unge voksne, fordi de så gerne vil tale om det. Jeg føler bare, at da jeg endelig fik sagt, hvad jeg gerne ville sige, så ville jeg også vide alt om det (bipolar lidelse, red.). Og den viden var med til at fjerne frygten«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af