Natten inden sin længeventede dag i retten ringede Britney Spears angiveligt 112 for at fortælle, hvordan hendes far og management havde misbrugt hendes værgeordning i over 13 år.
Det skriver journalisterne Ronan Farrow og Jia Tolentino i et stort exposé i The New Yorker, som går bag om #FreeBritney-sagen, der i sidste uge blev sendt til tælling i retten, hvor dommeren afviste at ophæve det kontroversielle værgemål.
»Medlemmer af Spears hold begyndte hektisk at SMS’e med hinanden. De var bekymrede for, hvad Spears kunne finde på at sige dagen efter, og de diskuterede, hvordan de skulle forberede sig, hvis hun besluttede sig for at gå rogue«, skriver Farrow og Tolentino.
Normalt er 112-opkald frit tilgængelige i USA, men i dette tilfælde er de blevet hemmeligholdt på grund af en igangværende efterforskning. Journalisterne har dog fået bekræftet opkaldet hos en person tæt på Britney Spears.
Der er sket en del udviklinger i #FreeBritney-sagen, siden Britney Spears talte i retten og plæderede for at få ophævet værgeordningen i sidste uge. Firmaet Bessemer Trust har trukket sig som medværge i ordningen, mens flere politikere i Repræsentanters hus har inviteret Spears til at komme og tale i retten, så de kan reformere værgeordninger og sikre, at noget lignende ikke sker for andre.