Gents har startet et samarbejde med Gangers pladeselskab Yachtvej og i processen udstukket en ny kurs, der umiddelbart har kurs direkte mod stjernerne. Bogstavelig talt.
Med den første single i dette nye forløb, ‘Little Liar’, kaldte den danske duo deres nye lyd for »cyber croon« og døbte frontmand Niels Fejrskov Juhl en »heartbroken space raconteur«.
I dag har Gents så annonceret deres næste album, ‘Souvenir’, der udkommer til februar, samt udgivet ‘Gimme’, den anden single i dette nye kapitel af karrieren.
Alle sangene fra det kommende album kan opleves live på den danmarksturné, som også er blevet offentliggjort sammen med dagens album- og singlenyhed.
Turneen foregår i maj og rammer ni forskellige spillesteder, hvor af det ene dog ikke er helt på plads endnu.
Gents – turné
5/5 – Gimle, Roskilde
6/5 – Tobakken (Tobakscaféen), Esbjerg
7/5 – Studenterhuset, Aalborg
12/5 – Ammunitionsplænen, Viborg
13/5 – Posten, Odense
14/5 – Voxhall, Aarhus
18/5 – TBC
19/5 – Harders, Svendborg
20/5 – Store Vega, København