Hailey Bieber indlagt med blodprop i hjernen tidligere på ugen: »Et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv«

Hailey Bieber indlagt med blodprop i hjernen tidligere på ugen: »Et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv«
Justin og Hailey Bieber. (Foto: Jon Kopaloff/Getty Images)

Torsdag morgen blev 25-årige Hailey Bieber kørt på hospitalet, efter at hun blev ramt af en lille blodprop i hjernen, mens hun spiste morgenmad med sin mand, Justin Bieber.

Det skriver modellen i en Instagram Story, hvor hun kalder situationen »et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv«.

Hun beskriver, at hun oplevede »slagtilfælde-lignende symptomer«, hvilket fik lægerne til at indlægge hende i nogle timer, hvor de opdagede en lille blodprop i hendes hjerne, som havde forårsaget iltmangel.

Hailey Bieber understreger, at hun har det fint igen. Hun skriver, at hendes krop havde helet sig selv, inden lægerne fandt årsagen til symptomerne.

»Jeg er hjemme igen og har det fint. Jeg er taknemmelig over for alle de fantastiske læger og sygeplejersker, som tog sig af mig«, skriver hun.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af