50 Cent kommer til Danmark, når han 24. juni rammer Plænen i Tivoli.
Den amerikanske rapper er det uomgængelige hovednavn på årets Fredagsrock-program, som netop er blevet sluppet løs.
Fredagsrock i Tivoli kan i 2022 fejre 25-års jubilæum, og det sker med 25 koncerter, der strækker sig fra start-april til slut-september.
Scarlet Pleasure åbner koncertrækken 8. april, mens Jung lukker ned 23. september. Indimellem spiller en lang række store danske navne som Mø, Kesi, Aqua, Andreas Odbjerg, Malk de Koijn og Lord Siva.
I alt 34 kunstnere spillere på de 25 dage, hvilket altså vil sige, at programmet indeholder ni dobbeltshows.
Der er som altid fri adgang til koncerterne, hvis man er gæst i Tivoli, men til enkelte aftener vil det være muligt at købe Inner Circle-billetter, så man kan komme helt tæt på – det drejer sig om koncerterne med 50 Cent, Tom Jones og Dizzy Mizz Lizzy.
Fredagsrock 2022
8. april – Scarlet Pleasure
15. april – Icekiid + Jimilian
22. april – Andreas Odbjerg + Artigeardit
29. april – Aqua
6. maj – Cheff Records + Lisa Fosmark
13. maj – Martin Jensen + FVN
20. maj – Benjamin Hav & Familien + Zar Paulo
27. maj – Malurt
3. juni – Burhan G
10. juni – Gnags
17. juni – Tina Dickow
24. juni – 50 Cent
1. juli – Rasmus Seebach
8. juli – Mads Langer
15. juli – Kesi
22. juli – Tom Jones
29. juli – Birthe Kjær & Feel Good Band
5. august – L.O.C.
12. august – Dizzy Mizz Lizzy
19. august – Mø + Ashibah
26. august – Malk De Koijn
2. september – Folkeklubben + Hugorm
9. september – Lord Siva + Victor Leksell
16. september – Ude Af Kontrol + Kato
23. september – Jung