Jimmy Kimmel har ikke nogen problemer med at udtale titlen på Stromaes comeback-album ‘Multitude’. Det siger lidt sig selv.
Men når den amerikanske talkshow-vært skal sige navnet på både den belgiske artist og titlen på sangen ‘‘Fils de joie’, så halter den franske udtale altså en smule. For at sige det mildt.
Ah ja, det bliver bare aldrig kedeligt at gøre grin med amerikaneres franske udtale!
Heldigvis gør Stromae det meget bedre på scenen. Han er stadig en ret så overlegen performer, og hos Jimmy Kimmel arbejder han videre med den flotte æstetik fra sangens musikvideo.
Stemmen er fantastisk, som den pludselig kan bryde ud i lys lue, og Stromae har et komplet overskudsagtigt kropssprog, mens han under hele optrædenen ikke rigtigt rykker sig ud af flækken – altså før helt til sidst.