Webmagasinet Sein talte med musikerne Brimheim, Kamma og Mercedess om modet til at være sig selv, mens instruktør Jonas Risvig og skuespilsøstrene Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana var forbi for at fortælle om grænsesøgende sex i den kommende DR-serie ‘Salsa’. Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag og Sofie Jo Kaufmanas løste dilemmaer til store grin.
Og så var der selvfølgelig koncerterne. Brimheim serverede inderlige rockdrøn, Kamma sang følelserne ud, mens Jeuru tog attituden op på 11.
Senere på aftenen steg temperaturen lige ti grader med Ivan$itos reggaeton-varme Soundboks Surprise-koncert, hvorefter Kind Mod Kinds falsetfyldte klubshow ledte over i Icekiids hitparade for et i den grad festklart publikum.
Julie Pavons besættende house var dagens sidste koncert, inden Adidaddi indtog dj-pulten og satte ekstra skub i nattefesten.
Vi ses på pladsen lørdag til den store afslutning!