Arctic Monkeys har endelig annonceret efterfølgeren til 2018-albummet ‘Tranquility Base Hotel & Casino’. Den syvende skive i Sheffield-rockbandets diskografi har fået titlen ‘The Car’ og udkommer 21. oktober.
Den ti numre lange trackliste er også blevet afsløret, og sangtitlerne på især første halvdel lover eklatant storbypoesi.
Dertil har bandet annonceret, at ‘The Car’ – ligesom størstedelen af Arctic Monkeys’ album – er produceret af James Ford, der om nogen har været instrumental i at udvikle bandets lyd. Sangene er indspillet i Butley Priory i Suffolk, RAK Studios i London og La Frette i Paris, og ganske forventeligt er Alex Turner sangskriver hele vejen igennem.
En pressemeddelelse fortæller endvidere, at ‘The Car’ vil udforske »nye, overdådigt orkestrerede musikalske landskaber, og albummet indeholder nogle af de fineste og bedste vokalpræstationer i Alex Turners karriere«.
Tiden må vise, om albummet kan leve op til så storladne beskrivelser.
‘The Car’ – trackliste
1. ‘There’d Better Be A Mirrorball’
2. ‘I Ain’t Quite Where I Think I Am’
3. ‘Sculptures of Anything Goes’
4. ‘Jet Skis On the Moat’
5. ‘Body Paint’
6. ‘The Car’
7. ‘Big Ideas’
8. ‘Hello You’
9. ‘Mr Schwartz’
10. ‘Perfect Sense’