Ny gratis endagsfestival i København – stærkt musikprogram nu på lørdag

Ny gratis endagsfestival i København – stærkt musikprogram nu på lørdag
Julie Pavon. (Foto: Sren Drastrup/PR)

Gratis adgang, et flot lineup af nye danske kunstnere, hygge på Vesterbro. Det er mere eller mindre opskriften på den nye Rastapopoulos Festival, der løber af stablen for første gang på lørdag den 6. august.

Det er folkene bag Kihoskh på Sønder Boulevard, som står bag endagsfestivalen. Det hele foregår i den altid tætpakkede midterrabat på Sønder Boulevard, der er som fluepapir for øldrikkende københavnere, så snart temperaturen rammer de 16 grader.

Festivalen strækker sig fra kl. 13.00-23.00, og undervejs spiller et særdeles stærkt femkløver af spændende danske navne. Her kan du opleve blandt andet Sulka, Baske og Julie Pavon.

Mad er der selvfølgelig også, den bliver produceret som samarbejde mellem Kihoskh og kokken fra Rbabarrab.

Rastapopoulos Festival – tidsplan:
15.30 – Selma Higgins
17.00 – Sulka
19.00 – Baske
20.30 – Ussel
22.00 – Julie Pavon

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af