Post Malone er blevet indlagt: »Jeg har svært ved at trække vejret«

Post Malone er blevet indlagt: »Jeg har svært ved at trække vejret«
Post Malone på Roskilde Festival. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Post Malone har været nødt til at aflyse en koncert i Boston lørdag aften grundet vejrtrækningsbesvær.

På Instagram skriver musikeren: »Jeg har svært ved at trække vejret, og der er en jagende smerte, hver gang jeg trækker vejret eller bevæger mig. Vi er på hospitalet lige nu, men med denne smerte kan jeg ikke spille koncerten i aften«.

Nyheden kommer blot en uge efter, at Post Malone var ude for et slemt fald på scenekanten til en koncert i St. Louis.

Her faldt han igennem scenen og slog sine ribben, hvilket gjorde, at koncerten måtte afbrydes i 15 minutter, hvorefter Post Malone vendte tilbage og spillede nogle få sange for at runde koncerten af.

Efterfølgende skrev Post Malone, at han havde fået smertestillende medicin på hospitalet, og at han ville fortsætte sin turné som planlagt. Men sådan skulle det altså ikke gå alligevel.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af