Tobias Rahims nye album er udkommet i dag, men af en eller anden årsag kan man ikke afspille alle sangene på ‘Når sjælen kaster op’.
Inde i Spotify ligger der nemlig et nummer til allersidst, som man ikke kan trykke play på.
Sikke et mysterium! Hvorfor må vi ikke høre det her track?
En slags forklaring kan måske findes i sangens titel: ‘ALIVE ALIVE ALIVE (udkommer hvis verden bliver klar)’.
En oplagt tolkning kunne jo være, at nummeret reelt hedder ‘ALIVE ALIVE ALIVE’, og at sætningen i parentesen er en slags metakommentar fra Rahim.
Altså: Denne her sang udkommer kun, hvis verden bliver klar.
Men hvornår er verden så klar? Tjah, det er et godt spørgsmål. Her er dit bud lige så godt som vores.