Roskilde Festival: Jeg gætter på, at det her var den nemmeste koncert, Central Cee nogensinde kommer til at spille

Central Cee fik Arena serveret på et sølvfad.

Tre kvarter inden koncerten var teltet fyldt, en halv time inden ramte temperaturen det punkt, hvor alle bliver lidt røde i hovedet, og et kvarter inden var der årets måske højeste ’Seven Nation Army’.

Da koncerten startede med et dj-set, der gik fra Ice Spice til Chief Keef, sang hele publikum med, som stod de afspillede kunstnere på scenen. Det var lige før, jeg troede, Pop Smoke var kommet tilbage fra de døde for at spille ’Dior’ for Roskilde Festival. Forventningen var højere end en skyskraber.

Da Central Cee så endelig betrådte scenen, var der kollektiv ekstase. Det var de mest gunstige omstændigheder, man kan forestille sig som kunstner på en festival.

Og den britiske rapper var … okay. Han var god. Han var fin nok.

Det var modigt af ham at droppe backtracket og fokusere på sin stemme, og på sin vis var det befriende, at der var meget lidt gak og gøgl på scenen. Central Cee brugte ingen tricks.

Respekt for det. Men der var alligevel et element af show eller publikumskontakt, der manglede. Han startede med stærke sange som ’Loading’ og ’6 for 6’. De blev leveret ret rent, men det var ikke sådan en koncert, hvor sangene vokser sig større.

UK-stjernens vokal var måske heller ikke den største. Han formåede at levere sangene solidt, men stemmen forsvandt nogle gange lidt i det store Arena-telt. Nogle momenter, som hans smågeniale ’LA Leakers Freestyle’ eller den tordnende ’Khabib’, skilte sig ud, men ellers var optrædenen – lidt hårdt sagt – som ét langt vers.

Den manglende variation og interaktion kølede dog ikke publikums engagement. Arena kogte. Det var en af den slags højenergiske UK rap-optrædener, hvor koncertens momentum bærer alting frem. Som Stormzy og Skeptas koncerter på festivalen før ham.

Til sidst fik var der en stor forløsning at hente i form af ’Doja’, hvor publikum trak sig sammen mod centrum som en hjertemuskel. Det var umuligt ikke at blive revet med.

Jeg tog mig selv i at slynge en pistolfinger i vejret. Det var bare den type koncert.