Troye Sivans kommende album er blandt de udgivelser, vi glæder os mest til i år. Og den australske popstjernes nye single gør ikke forventningerne mindre.
‘Got Me Started’, der udkom i sidste uge, har netop fået en udvidet udgave af sin musikvideo, optaget i Thailands hovedstad Bangkok. Her viser Troye Sivan en rimelig imponerende dansekoreografi frem.
Sangen sampler et ikonisk 00’er-hit, nemlig landsmændene Bag Raiders’ ‘Shooting Stars’ fra 2009.
Med flere millioner streams på både Spotify og Youtube ser det nye nummer ud til at følge godt efter Troye Sivans førstesingle, sommerhittet ‘Rush’.
Det nye album, ‘Something to Give Each Other’, udkommer 13. oktober.