Artigeardit takker for P3 Guld-pris med opråb: »Fri Gaza. Fri Palæstina«

Artigeardit takker for P3 Guld-pris med opråb: »Fri Gaza. Fri Palæstina«
Artigeardit til P3 Guld. (Foto: PR)

For nylig løb årets P3 Guld af stablen. Vinderen af showets hovedpris, P3 Prisen, var Artigeardit.

I et nyt Instagram-opslag har rapperen nu været ude og takke sine fans for deres støtte. Og i den forbindelse har han også et andet budskab.

Foruden at takke for sin pris, kommer Artigeardit også med et støttende opråb for Palæstina i forbindelse den igangværende konflikt i Gazaområdet. Han har desuden en trøje med det palæstinensiske flag på.

»P3 Guld-prisen var en milepæl – takket være jer derude som lytter og møder op til mine koncerter, vandt jeg denne pris. Tak til jer. P.t. er awardpriser og lignende sekundære«, skriver han i opslaget.

»Vi oplever lige nu tilstande, som på ingen måde er retfærdige. Jeg håber og tror på fred, retfærdighed og empati blandt alle mine medmennesker. Fri Gaza. Fri Palæstina«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I opslagets kommentarfelt viser andre stemmer fra det danske hiphop-miljø også deres støtte til opråbet, herunder Kesi, Baloosh, Lord Siva og Noah Carter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af