Caroline Polachek spiller spritny single og holder bizart oplæg hos Stephen Colbert – se videoen

Caroline Polachek spiller spritny single og holder bizart oplæg hos Stephen Colbert – se videoen
Caroline Polachek. (Foto: Nedda Asfari)

Caroline Polachek har netop udgivet sin første nye single siden det fremragende 2023-album ‘Desire, I Want To Turn Into You’.

‘Dang’ er titlen på den nye sang, som indiepopstjernen har skrevet og produceret sammen med Cecile Believe og Danny L. Harle.

I går fejrede Polachek udgivelsen ved at spille sangen live hos Stephen Colberts ‘The Late Show’ – dog uden talkshowværten i studiet, da han var ramt af corona. Det skriver Pitchfork.

Under sin optræden lignede den læderklædte og brillebærende artist en universitetsprofessor eller en TED Talks-forelæser. Hun havde da også taget en bizar PowerPoint-præsentation med, som hun viste på et lærred ved sin side. De mange slides berørte løbende mere eller mindre forståelige emner som søvn, mængden af ulve i menneskekroppen, fyrværkerisalg og klodens stigende temperatur.

Se videoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af