Nicki Minaj blev arresteret i Amsterdam, imens hun livestreamede – se videoen

Nicki Minaj blev arresteret i Amsterdam, imens hun livestreamede – se videoen
Nicki Minaj. (Foto: PR)

I går, lørdag, skulle Nicki Minaj have givet koncert i Manchester, men samme aften – to og en halv time efter arenaen Co-Op allerede havde lukket publikum ind – blev showet udskudt på ubestemt tid. Det skriver NME.

Ifølge mediet skyldtes aflysninen, at rapstjernen blev arresteret i Amsterdams lufthavn Schiphol for mistanke om at være i besiddelse af stoffer.

Under selve arrestationen livestreamede Minaj fra sin Instagram-profil. I videoen, der har spredt sig på internettet, ser man en gruppe hollandske politibetjente, der beder rapperen om at træde ind i en bil, så de kan køre hende til en politistation, der ligger »fem minutter væk«.

Nicki Minaj svarer, at hun vil have en advokat. Hun får at vide, at hun vil kunne ringe til en advokat på politistationen. En betjent siger desuden, at de vil gøre det »så hurtigt som muligt«, så hun kan nå at komme til sin koncert i England. Det lykkedes som bekendt ikke.

Undervejs skrev Minaj på X, at betjentene fandt hash i hendes bagage:

Hun postede også en video på X, hvor hun taler med piloten for flyet, der blev forsinket i flere timer, mens Minajs bagage blev gennemsøgt:

Rapperen er siden blevet løsladt og befinder sig nu i England. Hendes kommende danske koncert er altså ikke i fare for at blive aflyst. Den finder sted 11. juni i Royal Arena.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af