Kendrick Lamar afslørede helt tilbage i 2022, at han havde planer om at producere en film af ‘South Park’-skaberne Matt Stone og Trey Parker.
Det er altså efterhånden længe siden filmen blev annonceret, men nu er produktionen tilsyneladende i gang, eftersom trioen er blevet spottet sammen på et filmset i Californien.
Kendrick Lamar was caught filming a musical today in Pomona California 👀 pic.twitter.com/uOV7QVXtGx
— kendrick Lyrics (@WordFromKdot) September 30, 2024
Det endnu unavngivne filmprojekt er sat til at få premiere 4. juli 2025, der vel at mærke er Independence Day i USA.
Lamar producerer selv filmen med samarbejdspartneren Dave Free via deres produktionsselskab PGLang. Ifølge Variety har de beskrevet projektet på følgende vis:
»Filmen viser fortiden og nutiden der forenes, da en ung sort mand går i praktik som skuespiller i rollen som slave på et levende historisk museum, og opdager at hans hvide kærestes forfædre ejede hans«.
Matt Stone og Trey Parker har tidligere lavet musicals som ‘Book of Mormon’ og ‘Cannibal! The Musical’, og involveringen af Kendrick Lamar kunne tyde på, at det kommende projekt også kommer til at have karakter af musical.
Kendrick Lamars erfaring på det hvide lærred er begrænset – han har dog været Oscar-nomineret for soundtracket til Marvel-filmen ‘Black Panther’ i 2019.