Ét øjeblik fra ’GNX’ er allerede blevet et meme: »MUSTAAAAARD«.
Til de uindviede finder det sted på nummeret ’TV Off’, nærmere bestemt lige efter beatswitchet, hvor Kendrick Lamar brøler DJ Mustards navn så højt, at jeg tager mig selv i at grine, hver gang jeg hører det. Ikke mindst fordi det føles, som om han aldrig har tænkt sig at stoppe igen.
Og der er mere, hvor det kommer fra på Compton-rapperens sjette album, der landede ud af den blå luft fredag eftermiddag.
Tag bare »bing bop boom boom boom bop bam«-volapykket fra ’Peakaboo’, der vistnok er en reference til Supa Hot Fires legendariske rap-battle-parodi. Eller den der »wah«-lyd, han laver i omkvædet til titelnummeret, der mest lyder som et grædende spædbarn. Eller … I forstår pointen.
Det er ikke, fordi Kendrick aldrig har været sjov før nu. Vi snakker trods alt om rapperen, der på sin major label-debut drømte om at have en pik på størrelse med Eiffeltårnet, og som brugte store dele af opsamlingsalbummet ’Untitled Unmastered’ på at skråle »pimp-pimp, hooray«.
Men det er alligevel, som om han tager det til et nyt niveau på ’GNX’. Det er mere løssluppent, mere slagfærdigt og mere, ja, sjovt.
Forbinder man udelukkende Kendrick Lamar med konceptuelle storværker som ’To Pimp a Butterfly’ og ’Damn’, vil humoren på ’GNX’ måske komme som lidt af en overraskelse. Men det er en udvikling, der har været i gang i årevis.
Her er fem øjeblikke, der har banet vejen for hans sjoveste album i karrieren.
1. »Top of the mornin’, top of the mornin’, top of the mornin’« (2021)
Der er ingen tvivl om, at Baby Keem har spillet en vigtig rolle i Kendrick Lamars udvikling de seneste par år. Faktisk er det, som om den yngre fætter bringer en ny, mere hæmningsløs side frem i den ellers så kontemplative rapper.
Det fornemmede man allerede på de tos første samarbejde, den attitudefulde single ‘Family Ties’, hvor Kendrick kun bliver mere og mere gak for hver bar, og han gik skridtet videre på det efterfølgende nummer ‘Range Brothers’, hvor han pludselig lød som en … irlænder?
»Top of the morning’, top of the mornin’, top of the mornin’« rapper han igen og igen, i hvad der på det tidspunkt nok var hans mest absurde øjeblik til dato. Men det var kun begyndelsen.
2. »Push these n***as off me like, ‘huh’« (2022)
‘Mr. Morale & the Big Steppers’ er et tungt album, der nærmest føles som én lang terapisession, men også her skinner rapperens humoristiske sans igennem.
Det gælder »you ugly as fuck!«-hooket fra ‘N95’, og det gælder det konverserende konceptnummer ’We Cry Together’, hvor han og Taylor Paige skændes for fulde gardiner, men hvor Kendrick alligevel ikke kan dy for sig for at snige en smule comic relief ind (»bitch, you said you gon’ fuck who?«).
Det sjoveste øjeblik på Kendricks selvransagende dobbeltalbum handler imidlertid ikke om det, han rapper, men måden, han rapper det på.
Jeg taler naturligvis om omkvædet til ’Silent Hill’, hvor han slutter hver eneste sætning af med et skingert, babystemme-lydende »huh«, der leder tankerne hen på netop Baby Keem. Eller måske endda meme-maskinen Playboi Carti.
3. »I’m Messi, girl« (2023)
Som sagt: Kendrick har det altid lidt vildere, når han er sammen med Keem.
Således også på ’The Hillbillies’, rapperens eneste single fra 2023, hvor han og fætteren skejer helt ud over et Bon Iver-sample tilsat Jersey club-trommer og sammenligner sig selv med nogle af verdens største fodboldspillere. Kendrick er Messi, Keem er Neymar.
Præmissen er fjollet, og det samme er deres ad-libs – som når Keem rapper »that’s a deep, deep, deep, deep, deep ocean«, og Kendrick svarer »that twat!« – men de har det skideskægt, fornemmer man. Og det smitter.
4. »What is it, the braids?« (2024)
Kendrick Lamar havde også tænkt sig at more sig i sin beef med Drake. Det slog han fast med hvert et »bum!« på Future og Metro Boomins ’Like That’, og det blev endnu mere tydeligt på hans første rigtige disstrack, ’Euphoria’.
Det tredelte nummer er pakket med punchlines og bizare ad-libs (»shoo!«, »bee!«), men det var det retoriske spørgsmål »what is it, the braids?«, der gik viralt. Måske fordi han – ligesom på ‘TV Off’ – snarere råber end rapper det.
Eller måske fordi det er så barnligt at gøre nar af nogens frisure. Barnligt, men også lidt sjovt.
5. »A minooor« (2024)
’Not Like Us’ er ikke med på ’GNX’, men det virker på mange måder til at være skabelonen, albummet er skåret ud fra: Det er aggressivt og umiddelbart. Dybt forankret i vestkyst-rappen. Og så er det pakket til randen med åndssvagt catchy, uendeligt citerbare bangers.
Dén formel perfektionerede Kendrick med sit dødsskud af et gigahit, der fik hele verden til at skråle med på så dårlige puns og platte far-jokes som »OV-ho«, »he a 69 God« og selvfølgelig det allerede ikoniske »A minooor«.
Det er ikke ligefrem linjer, man havde kunnet forestille sig Compton-rapperen skrive for bare fem år siden, vel? Men ‘GNX’ beviser, at den her version af Kendrick er kommet for at blive.
Så lad os brøle det i kor: »MUSTAAAAARD«.