Kendrick Lamar slår raplegendes svimlende rekord på sin turnés første aften

Kendrick Lamar slår raplegendes svimlende rekord på sin turnés første aften
Kendrick Lamar til Super Bowl. (Foto: Gregory Shamus/Getty Images)

Det går rigtig godt for Kendrick Lamar for tiden.

Efter udgivelsen af albummet ‘GNX’ og det storstilede Super Bowl-show er ‘Not Like Us’-rapperen taget på en længere fællesturné med SZA, som starter i USA og siden kommer forbi Europa.

Allerede på turnéens udsolgte første aften, 19. april i Minneapolis, slog Kendrick en voldsom salgsrekord, skriver HipHopDX.

Han blev således indehaveren af historiens mest indtjenende rapkoncert med showet, der solgte billetter for mere end 9,1 millioner dollar, svarende til næsten 60 millioner kroner.

Tidligere rekordindehaver er ingen ringere end Eminem, der i 2019 ifølge ePro solgte billetter for 8,7 millioner dollar (lidt over 57 millioner kroner) til en koncert i australske Melbourne.

Kendrick Lamar og SZA’s storsælgende turné rammer desværre ikke Danmark. Man må drage mod vores nabolande Sverige, Tyskland og England for at se showet til sommer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af