Skrillex har lige udgivet nyt album ud af det blå

Skrillex har lige udgivet nyt album ud af det blå
Skrillex. (Foto: PR)

Det var ikke en aprilsnar, da Skrillex på Instagram i går ud af det blå annoncerede, at han ville udgive et album den efterfølgende dag.

‘Fuck U Skrillex You Think Ur Andy Warhol But Ur Not!! <3’ er den meget lange og let fjollede titel på dubstep-ikonets nye album, som lige er landet, skriver Complex.

Pladen byder på hele 34 sange, som dog alle er ganske korte, da de til sammen varer cirka 46 minutter.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En række musikkollegaer medvirker, herunder Majestic, Virtual Riot, Nakeesa, Njomza, Wuki, Eurohead, Dylan Brady, Space Laces og Zacari.

Det nye studiealbum er Skrillex’ fjerde af slagsen (foruden Diplo-samarbejdet Jack Ü fra 2015) og samtidig hans sidste på pladeselskaberne Atlantic Records og Owsla. Sidstnævnte var han selv med til at stifte tilbage i 2011.

I 2023 udgav han sine to seneste album, ‘Quest for Fire’ og ‘Don’t Get Too Close’, med blot en dags mellemrum. Året efter indtog han Orange Scene på Roskilde Festival.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af