Roskilde Festival-aktuelle Olivia Rodrigo hev rocklegende op på scenen – se videoerne

Roskilde Festival-aktuelle Olivia Rodrigo hev rocklegende op på scenen – se videoerne
Olivia Rodrigo i Madison Square Garden. (Foto: Kevin Mazur/Getty Images for Live Nation)

Olivia Rodrigo har det med at overraske på sin igangværende turné, der på fredag tager hende forbi Roskilde Festival.

Ofte står overraskelserne i rockens tegn. Tidligere bød popstjernen for eksempel på et cover af irske Fontaines D.C. (som i øvrigt også spiller på årets Roskilde Festival) under en koncert i Dublin.

Søndag hev Rodrigo så en vaskeægte rocklegende på scenen, da hun spillede som hovednavn på den engelske kæmpefestival Glastonbury, skriver Billboard.

Undervejs fik hun nemlig besøg af Robert Smith fra The Cure, med hvem Rodrigo spillede de to The Cure-numre ‘Friday I’m in Love’ og ‘Just Like Heaven’.

Fra scenen præsenterede hun Smith som »den måske bedste sangskriver, der er kommet fra England« og »min personlige helt«.

»Jeg fucking elsker England, og det er bands som The Cure, der fik mig til at forelske mig i England«, lød det fra Rodrigo, inden den velkendte guitarmelodi fra ‘Friday I’m in Love’ satte festen i gang.

Se en håndfuld videoer fra Robert Smith og Olivia Rodrigos optræden herunder.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af