I dag løfter Roskilde Festival sløret for de første navne til 2026-plakaten.
De 24 navne spænder fra sikre crowdpleasere som Damond Albarns tegneserierockband Gorillaz, Danmarks egen Tobias Rahim og det alternative popfænomen Ethel Cain til hårdtslående klubnavne som Brutalismus 3000, global popmusik fra spanske Bad Gyal og traditionalistisk country fra Sierra Ferrell. I alt er 10 forskellige lande repræsenteret.
Der er altså allerede nu masser at se frem til – også selvom størstedelen af ovenstående navne er gengangere fra de seneste tre år. Og hvis en kunstner spiller en god koncert, hvorfor så ikke invitere dem tilbage?
Mens flere af navnene på plakaten muligvis vil vække genklang hos festivalgængerne, er der dog mange andre ting, der vil være helt, helt anderledes, når Dyrskuepladsen åbner til sommer.
Se alle dagens Roskilde Festival-annonceringer HER.
I 2026 kan festivalen langt om længe præsentere den længe varslede nye Orange Scene, der blandt andet er 30 procent højere end sin forgænger. Dermed bliver hovedscenen udskiftet for første gang siden 2001.
Og det er ikke den eneste forandring. Teltscenerne Avalon og Gaia bliver begge pensioneret for at genopstå på nye placeringer og med nye navne, mens den natklub-agtige Apollo helt bliver afskaffet. Roskilde Festival 2026 byder altså på den største gentænkning af festivalbyen i mange år.
Vi tog en snak med Roskilde Festivals musikchef, Thomas Sønderby Jepsen, for at vende både programmet og de nye scener med ham.
I år får Roskilde Festival en ny Orange Scene. Hvad er det for et behov, I dermed løser? Hvad er det, I ikke var i stand til på den gamle?
»Vi får en ny Orange Scene, som bliver de her 30 procent højere, og som samtidig er betydeligt større, end den vi har nu. Det gør vi for at kunne rumme de store produktioner, som vi oplever, at artisterne tager med sig rundt, når de er ude at spille«.
»Vi lægger stor vægt på at tilpasse os, så vi afspejler tiden og de tendenser, der hører med. Som en international festival ønsker vi selvfølgelig at kunne facilitere produktioner i den skala, så vores deltagere får den fulde oplevelse, og artisten kan føle sig tryg ved at optræde på vores scener. Der har ikke som sådan været noget, som vi ikke har været i stand til at løse på den gamle scene, men den nye scene gør, at vi kan arbejde mere agilt«.
»Den nye Orange Scene kommer til dels til at minde om den gamle. Den kommer til at minde om den scene, vi alle sammen kender, men det er klart, at når noget skal være større, er der nogle ingeniørmæssige ting, der bliver anderledes. Men på de tegninger jeg har set, kan man sagtens se, at det er Orange Scene«.
Avalon bliver fjernet, men samtidig opstår der er en ny scene på tilsyneladende samme størrelse med et nyt navn. Hvorfor?
»Vi ser ind i en festival, hvor vi har med markante forandringer at gøre. Vi siger farvel til Avalon og det område, hvor Avalon har ligget, men lægger til gengæld kapaciteten over på en ny placering med en helt ny identitet. Den slags kræver et nyt navn – og det navn glæder vi os til at præsentere meget snart«.
»Det er jo en del af et kæmpe logistisk puslespil, når vi en gang om året overtager den her fantastiske grønne græsplæne og i otte dage bliver Danmarks fjerdestørste by. Det er vigtigt at sikre en balance i publikumsflow. Det betyder meget, hvor vi lægger vores scener henne i forhold til, hvor folk er«.
»Apollo, der lå der, hvor den nye scene kommer til at ligge, var kun åben om aftenen, og det betød, at det område ikke rigtig var i live i dagtimerne. Det gav en skæv balance. Det er en af de ting, vi retter op på med den nye scene«.
Næste år får Roskilde Festival en ny scene med plads til omkring 2.000 gæster. Hvad er det for en type musik, I forventer at præsentere på den nye scene?
»Vi rykker en scene op i den nordlige del af festivalpladsen, hvor der er dejligt grønt på grund af de mange træer. Vi kommer ikke til at ændre væsentligt på de oplevelser, man hele tiden har kunnet få på vores 2.000-kapacitetsscene, der indtil nu har heddet Gaia. Her har man kunnet opleve de mindre, men meget tidsdefinerende navne under én teltdug«.
»Vi tager mange af vores erfaringer fra Gaia med os til den nye placering, men det er klart, at når vi kommer op i et område, hvor der er en tæt trærække omkring os, så er der nogle ting i forhold til scenografien og helhedsoplevelsen, som vi kan arbejde med på en helt anden måde. Det bliver helt vildt spændende«.
Hvad betyder det for den elektroniske musik på Roskilde Festival, at Apollo bliver fjernet, og at genren dermed ikke har sin egen scene?
»Apollo har været igennem mange forskellige transformationer i både udtryk, placering og indhold. I løbet af de sidste par år har den egentlig ikke været særlig genrespecifik, men den har præsenteret nogle af de mest energiske lyde og tendenser«.
»Vi er meget bevidste om, at Apollo som oplevelsesrum har været meget, meget unikt. Samtidig var det også et scenerum med en begrænset kapacitet. Vi oplever, at de tendenser, vi har præsenteret på Apollo, er blevet mere og mere populære og sagtens vil kunne begå sig på festivalens større scener«.
»Man skal ikke være bekymret for, at vi kommer til at undlade den her lyd i vores program, ligesom det også er helt sikkert, at vi på tværs af vores syv scener og vores andre tværkunstneriske rum – for eksempel Platform – nok skal finde den helt rigtige scene til den enkelte artist. Og så er det vigtigt for mig at pointere, at man jo ikke behøver at stå fuldkommen tætpakket under en koncert, for at det bliver en god oplevelse«.
I er nu klar til at løfte sløret for den første musikpakke. Hvad skal man lægge mærke til?
»Jeg ved slet ikke, hvordan jeg kan beskrive den følelse, jeg sidder med lige nu. Vi har så mange informationer, som vi glæder os meget til at dele med alle andre. Vi arbejder jo på det her i lang tid, så det er en helt fantastisk følelse endelig at kunne gå ud og præsentere en pakke«.
»I den første pakke, vi offentliggør, er der 24 navne, hvilket er relativt mange. Vi vil gerne give vores deltagere en mulighed for allerede nu at kunne gå på opdagelse i et program, vi ved kommer til at blive stort og bredt«.
»Alene i den her pakke er der musik og tendenser fra 10 forskellige lande. Der er både navne, der kommer retur hos os, og navne, som vores deltagere vil kunne opleve for første gang ikke blot på Roskilde Festival, men i Danmark generelt«.
Flere af navnene i den nye pakke har allerede spillet på Roskilde Festival i de seneste år. Er I bekymrede for at gentage jer selv?
»Nej, det er vi ikke. En stor del af vores hovedformål er at kunne understøtte kunstens og kunstnernes udvikling. Man skal både kunne opleve en kunstner for første gang – og kunne følge deres rejse«.
»Vi oplever, at kunstnere husker deres første koncert på Roskilde Festival og det store engagement fra festivaldeltagerne og gerne vil tilbage igen, og at deltagerne samtidig synes, det er spændende at opleve artisternes udvikling, når de kommer retur«.
Sidste år var der flere medier, der muntrede sig over, at billetsalget gik relativt langsomt. Mange, der havde kritiseret programmet for at være for snævert, anså det som et tegn på, at de havde ret. Er det noget, der har påvirket jeres valg af kunstnere i år?
»Vores musikprogram har altid været præget af stor diversitet, og vores opgave er at præsentere en blanding af det velkendte og det nye. Det er altid blevet mødt af både ris og ros. Roskilde Festival er en af Danmarks største kulturbegivenheder, så jeg synes egentlig kun, det er positivt, at programmet er genstand for debat. Den feedback vi får tager vi til os og bruger konstruktivt«.
»Samtidig ved vi historisk set, at når vi har en situation som i 2024, hvor vejret ikke var så godt, så har det den effekt, at folk ikke umiddelbart tænker instinktivt på at komme tilbage dertil, hvor de frøs og det regnede. Det er den slags mekanismer, vi mærker på billetsalget. Og det er jo ikke noget, vi kan booke os ud af«.
Manglen på helt store navne, der trækker publikummer på tværs af generationer, har været et gentagende kritikpunkt – især de sidste par år. Hvilke økonomiske og praktiske vilkår skal festivaler navigere i, når de booker store kunstnere i dag?
»Musikbranchen har altid været præget af høj konkurrence. Men det er rigtigt, at vi lige nu er i en tid, hvor nogle kunstnere har et incitament til at spille soloshows i arenaer eller på stadioner frem for at spille festivaler. Det betyder selvfølgelig, at vi skal arbejde med vores programlægning på en lidt anden måde end tidligere«.
»Roskilde Festival er noget helt unikt i og med, at vi er en festival, der både er nonprofit og uafhængig. Det er ikke en hemmelighed, at vi arbejder i en musikbranche, hvor der ikke er særlig mange, der arbejder lige så uafhængigt og navigerer, ligesom vi gør«.
»Vi præsenterer et meget stort program med cirka 180 musiknavne og en bred vifte af lyde og tendenser. Det er den oplevelse, man får ved at komme på Roskilde Festival. Jeg er helt med på, at de store, samlende koncerter med populære artister er vigtige, men jeg synes også, man skal tage på Roskilde Festival for at opleve noget nyt, lade sig inspirere, blive overrasket og blive udfordret af mangfoldigheden«.
Sidste år løb den politiske aktivisme på Roskilde Festival med en stor del af opmærksomheden. Det er klart, at du som musikchef ikke kan kontrollere, hvilke politiske tilkendegivelser kunstnerne laver, men er det noget, der har påvirket bookingerne for 2026?
»Nej, der er det ikke. Roskilde Festival står fast i sine værdier, og vi bakker op om aktiv stillingtagen, engagement og kunstnerisk frihed«.
Hvad kan vi ellers vente os af Roskilde Festival 2026?
»Man kan i hvert fald opleve en festival i udvikling. Og så kan man som altid opleve en festival, der ønsker at give deltagerne nogle oplevelser, de måske ikke vidste, at de manglede, og en masse inspiration igennem otte dage. Jeg håber, at folk kommer hjem fra Roskilde Festival med en masse nye indtryk og en kæmpe liste over nye kunstnere, de vil tilføje til deres playlister eller stille i reolen«.