Red Hot Chili Peppers tager afstand til misvisende markedsføring af ny Netflix-dokumentar

Red Hot Chili Peppers tager afstand til misvisende markedsføring af ny Netflix-dokumentar
Red Hot Chili Peppers. (Foto: PR)

I går annoncerede Netflix en kommende dokumentar med titlen ‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers’. Kort efter kom bandet med en udtalelse, der lægger afstand til markedsføringen af den nye film, skriver Stereogum.

Dokumentaren handler om bandmedlemmernes formative år i Los Angeles i 1980’erne og fokuserer særligt på guitaristen Hillel Slovak, som var en del af bandet frem til sin tidlige død i 1988.

Medlemmerne Anthony Kiedis og Flea bliver interviewet i filmen. At her er gøre med en »Red Hot Chili Peppers-dokumentar« kan de dog ikke stå inde for.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Kære mennesker i universet. For omkring et år siden blev vi bedt om at lade os interviewe til en dokumentar om Hillel Slovak. Han var et stiftende medlem af bandet, en fremragende guitarist og en ven. Vi sagde ja til interviewet af kærlighed og respekt for Hillel og hans minde«, udtaler bandet i et Instagram-opslag.

»Denne dokumentar bliver imidlertid nu markedsført som en Red Hot Chili Peppers-dokumentar, hvilket den ikke er. Vi har ikke haft noget med den kreative proces at gøre. Vi har endnu ikke lavet en Red Hot Chili Peppers-dokumentar. Det centrale emne for denne aktuelle Netflix-special er Hillel Slovak, og vi håber, den vil vække interesse for ham og hans arbejde«.

‘The Rise of the Red Hot Chili Peppers’ er instrueret af relativt ukendte Ben Feldman, som har true crime-serierne ‘Rich & Shameless’ og ‘Bug Out’ på cv’et.

Den får premiere på Netflix 20. marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af