Céline Dion vender tilbage efter sjælden sygdom – annoncerer 10 europæiske koncerter

Céline Dion vender tilbage efter sjælden sygdom – annoncerer 10 europæiske koncerter

Céline Dion har kæmpet med helbreddet, siden hun i 2022 blev diagnosticeret med den autoimmune sygdom stiff person syndrom, som giver kramper og muskelstivhed.

Til efteråret gør den canadiske stjerne imidlertid fuldbyrdet comeback som liveartist. Ifølge Pitchfork har hun netop annonceret 10 koncerter, der alle finder sted i Paris La Défense Arena ved den franske hovedstad.

»Dette år får jeg den bedste gave i mit liv«, siger Dion i en video, der blev lanceret på hendes fødselsdag mandag.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg er så glad. Jeg er så klar til at gøre det her. Jeg har det godt, jeg er stærk, jeg er spændt – selvfølgelig også lidt nervøs – men mest af alt er jeg taknemmelig over for jer alle. Jeg kan ikke vente med at se jer igen«.

Dion har ikke spillet koncerter siden 2020, hvor hendes planlagte turné blev afbrudt af corona-nedlukninger. I 2024 vendte hun tilbage med en kort optræden til Sommer-OL’s åbningsceremoni i Paris.

De kommende shows finder sted 12., 16., 19., 23., 26. og 30. september samt 3., 7., 10. og 14. oktober. Billetsalget åbner 10. april klokken 10.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af