Forsanger i anmelderost indieband død som 44-årig

Forsanger i anmelderost indieband død som 44-årig
Timber Timbre. (Foto: Caroline Desilets)

Taylor Kirk, forsanger og sangskriver i det canadiske indieband Timber Timbre, døde i sidste uge. Det oplyser hans pårørende i en pressemedelelse.

Timber Timbre gjorde sig i slutningen af 00’erne bemærket for deres atmosfæriske, film noir-inspirerede fortolkning af folk og americana, der lød som taget ud af ‘True Detective’. Især Kirks lyse, næsten androgyne klang gjorde bandets lyd til noget unikt i indie-landskabet.

Bandet debuterede i 2005, men fik først et internationalt gennembrud i 2009 med deres selvbetitlede tredje album, som høstede betydelige anmelderroser.

Deres største succes blev 2014-albummet ‘Hot Dreams’, som Soundvenues anmelder tildelte seks stjerner.

»Man suges uvægerligt ind i universet, og Timber Timbre har med ‘Hot Dreams’ begået en exceptionel all killer no filler-bedrift. Et album fyldt til randen med stemning, som videreudvikler og perfektionerer et i forvejen stærkt originalt udtryk«, lød det dengang.

Bandets sidste album blev 2023’s ‘Lovage’. Taylor Kirk blev 44 år gammel.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af