Olivia Rodrigo refererer The Cure på ny single – lyt til ‘Drop Dead’

Olivia Rodrigo refererer The Cure på ny single – lyt til ‘Drop Dead’
Olivia Rodrigo. (Foto: Chad Moore)

Olivia Rodrigos nye æra er officielt begyndt.

Efter i ugevis at have teaset den med lyserøde, hjerteformede hængelåse i storbyer som New York, Paris og London har hun i dag udgivet den første single fra sit tredje album, ‘You Seem Pretty Sad for a Girl so In Love’.

‘Drop Dead’, som singlen hedder, udkommer med en musikvideo instrueret af den faste samarbejdspartner Petra Collins, hvor popstjernen danser rundt i Château de Versailles i Frankrig, et af de største slotsanlæg i Europa.

Har man fulgt Olivia Rodrigo tæt de seneste år, vil man vide, at hun har fået selskab på scenen af op til flere legendariske frontmænd.

Det gælder det tidligere Talking Heads-medlem David Byrne, der tilbage i januar desuden udgav et cover af Rodrigos debutsingle, ‘Drivers License’, samt Robert Smith fra Roskilde Festival-aktuelle The Cure.

I sidste måned kunne Robert Smith endda fortælle, at han har været i studiet med Rodrigo, og på ‘Drop Dead’ får han da også et shoutout.

»You know all the words to ‘Just Like Heaven’ / And I know why he wrote them / Now that you’re standin’ right here«, lyder det således i første vers med reference til The Cures ikoniske kærlighedssang fra 1987.

‘You Seem Pretty Sad for a Girl So in Love’ udkommer 12. juni. Hør den første single og se musikvideoen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af