The Strokes fordømmer amerikanske og israelske angreb på Iran og Gaza

The Strokes fordømmer amerikanske og israelske angreb på Iran og Gaza
The Strokes. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

I den forgangne weekend spillede The StrokesCoachella, hvor de lukkede deres koncert på festivalens hovedscene med en utvetydig kritik af amerikanske interventioner i udlandet.

Under koncertens afslutningsnummer, 2016-sangen ‘Oblivious’, blev scenen prydet af en videomontage, der oplistede en række af de udenlandske regeringsledere, som USA gennem de seneste 80 år angiveligt har været med til at vælte.

Herunder den demokratisk valgte iranske premierminister Mohammed Mossadegh, som i 1953 blev væltet under et CIA-kup, hvilket er bekræftet af klassificerede dokumenter, der blev udgivet i 2013.

Montagen sluttede med optagelser af amerikanske angreb på Iran og israelske angreb på Gaza, hvor især en række sønderbombede universiteter blev fremhævet.

26. juni udgiver The Strokes deres første album i syv år, ‘Reality Awaits’. Tidligere på måneden udgav de singlen ‘Going Shopping’.

Se en optagelse af bandets Coachella-optræden herunder.

OBLIVIUS – Coachella 2026
by
u/Leather_Spray7942 in
TheStrokes

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af