DEN NYE KÆRLIGHEDSSANG. »This one’s about you!!« skrev Sabrina Carpenter, da hun lancerede kæmpehittet ’Manchild’ i april sidste år. Yes queen, slay!
Lad os være ærlige, gutter: Vi har ikke leveret nogen stærk holdindsats for at overbevise den moderne kvinde om, hvorfor hun har brug for et gør-det-selv-projekt, der hverken kan finde ud af at sætte ord på sine følelser, købe gaver til familiefødselsdagen eller tilbyde hende en sjovere tur i forlystelsesparken end håndarbejdsudstyret i skuffen.
I hvert fald ikke, hvis man spørger hæren af kvindelige popstjerner, der står klar med dommen over den moderne mand.
»I’m not kissing any boy that is passive / Their indecision is painfully unattractivе«, synger Olivia Rodrigo på ’Expectations’, der får de ellers hengemte riot grrrl-aner på hendes fremragende nye album til at blomstre op igen over alle de ubeslutsomme drenge med fake jobs derude.
Og selvom du fik Lana del Rey til at hviske »you fucked me so good that I almost said ’I love you’« på ’Norman Fucking Rockwell’, så stod du stadig og holdt foredrag for væggen, dengang I var til fest sammen. Så spændende var dit privilegerede heteroseksuelle take på tingene heller ikke, din opblæste nar.
Går vi lidt længere tilbage i pophistorien, finder vi en lignende kritik fra kvinderne. Der er no love fra TLC, hvis du er et »nobody, poor trash«, som får dagene til at gå med: »Hangin’ out the passenger side of his best friend’s ride / Trying to holla at me« ’No Scrubs’, har du så forstået det!
Og du har bare at stille op, når Fiona Apple har brug for, at du står i rodet med hende, så hun ikke igen må skrive en sang om det ’Paper Bag’ af et forhold, du tilbød hende, mens hun fælder dommen: »I thought he was a man, but he was just a little boy«.
Listen bliver ved, og dommen er vred, frigørende, begavet, sørgelig – men ingen steder er den leveret med samme komiske overskud som hos Sabrina Carpenter.
Why so sexy if so dumb?
Med plus en milliard streams på Spotify og næsten 200 millioner views på YouTube er ’Manchild’ på ingen måde Sabrina Carpenters største hit. Hvilket siger lidt om, hvor vanvittigt stor hun er blevet, siden hun sendte alle »give-a-fucks on a vacation« med ’Espresso’ i 2024.
Mindre kan også gøre det, og ’Manchild’ er stadig Sabrina Carpenter, når hun er allermest løssluppen, sjov og catchy. Bare smag på en linje som den her: »Did you just say you’re finished? / Didn’t know we started«.
Cute, sexet og smidt som en atombombe ind i alle mænds seksuelle mindreværdskomplekser, inden hun med sit mix af countrypop og pastelfarvet 80’er-synth fortsætter med at hive bukserne ned på det ‘dumme’ køn: »What do you call it? / Stupid / Or is it slow? ’/ Maybe it’s useless / But there’s a cuter word for it, I know / Manchild«.
Shiiit … var det ikke, fordi det er så håbløst svært ikke at falde for hendes komiske overskud i den tilhørende musikvideo, hvor hun bader med hajer, spiller pool med en shotgun og konstant forundres over niveauet af uduelighed hos de mænd, der tilbyder at hjælpe hende videre på hendes roadtrip, ville jeg sikkert være gået i forsvarsmode for mit eget køn.
Men jeg melder mig i koret: »Why so sexy if so dumb? / And how survive the earth so long?«.
Jeg ved heller ikke ikke, hvordan vi mænd har overlevet så lang tid. Og helt ærligt, hvad skal kvinder egentlig med de umodne, mentalload-undvigende, situationship-udnyttende, Tinder-ghostende mandebørn, der giver os følsomme og opvaskende mænd et dårligt omdømme? Eller …
Oh shit
Ja, tag jer nu sammen, mænd (!), skriver jeg, mens jeg kigger ud over min stue, som flyder med chipsposer og sørgelige Sun Lolly-kartoner, fordi jeg er alene hjemme på tredjedagen. Og mit køkkenbord, der efterhånden har samlet brugte koldskålstallerkner i en bunke så stor, at jeg frygter, den kollapser under næste akt af min klodsmajorsleg.
På min Tinder-profil afventer et sødt match på andendagen, at jeg får startet en samtale, jeg ikke orker at sætte gang i, mens jeg undskylder mig med, at jeg har travlt med at mene noget vigtigt for Soundvenue.
For selvfølgelig har jeg noget relevant at sige. Om alt. I kan bare ringe, hvis I skal bruge en til at mene noget om paven i Rom, musikeres ytringsfrihed, kulturkristendom i Danmark, Pils føleren fest på Orange Scene, eller …
Oh shit … this one’s about you, Morten!
Læs alle artikler i serien ‘Den nye kærlighedssang’ HER.