Gillis ‘Verden er din’ er et af verdens mest streamede nye album

Gillis ‘Verden er din’ er et af verdens mest streamede nye album
Kenny på Roskilde Festival. (Foto: Bo Källberg/Soundvenue)

»Man sku’ være et svin, hvis man ikke lige ku’ starte dagen med et nummer med Gilli«.

Det er der tilsyneladende mange, der har tænkt, siden rapperen i sidste uge udgav albummet ‘Verden er din’. Gilli er nemlig at finde blandt weekendens ti mest streamede nye album på Spotify – i verden.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er efterhånden ikke så usædvanligt igen, at danske artister sætter sig i Spotifys ‘Top Albums Debut Global’-liste, og både Mas, Lamin, Annika og Gillis gode kollega Kesi har før ramt samme liste.

Soundvenues Kjartan F. Stolberg gav ‘Verden er din’ fem stjerner og skrev blandt andet, at »Gilli får det til at lyde så sejt at tage sig af sin familie, at det næsten er til at blive skruk af«.

På streamingtjenestens liste for denne weekend indtager Gilli en tiende plads under blandt andre Miley Cyrus, Carly Rae Jepsen, Beabadoobee og Tove Lo.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af