Soundvenue Filmcast: Finchers ’Mindhunter’, særsynet ’Mens vi lever’ og… Weinstein

Soundvenue Filmcast: Finchers ’Mindhunter’, særsynet ’Mens vi lever’ og… Weinstein
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Abonnér via iTunes

RSS-feed

I denne udgave af Soundvenues podcast om film og serier diskuterer vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich to titler, der på hver deres måde har fået utroligt meget forhåndsomtale.

Netflix-serien ’Mindhunter’ er David Finchers tilbagevenden til det seriemorderterritorium, hvor han tidligere har excelleret med ’Seven’ og ’Zodiac’. Serien kan på mange måder ses som et korrektiv til netop disse film – seriemorderen fra en ny synsvinkel – men lykkes Fincher (hjulpet af danske Tobias Lindholm) med missionen? Det er panelet kun halvt enige i.

Trioen diskuterer også den nye danske film ’Mens vi lever’, der er noget så usædvanligt som en dansk debutfilm lavet for en skilling, som ryger ud i et massivt antal biografer landet over og allerede har høstet roser i pressen.

Filmen er instrueret af Mehdi Avaz, mens hans ene bror har skrevet manus og den anden produceret. Avaz-brødrene ryster jorden under dansk film, men er filmen også god i sig selv?

Det er spørgsmålet, som filmcasterne dykker ned i, efter de har vendt det emne, som har været på hele kulturverdens læber de seneste uger: Harvey Weinstein. Det skal bemærkes, at programmet blev optaget, før Quentin Tarantino forholdt sig til sagen.

Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af