Lyt til Soundvenue Streamer: Hooligans fra Aalborg trumfer ‘Sopranos’-film

Lyt til Soundvenue Streamer: Hooligans fra Aalborg trumfer ‘Sopranos’-film
Fra venstre: Frederik Emil Mathiasen og August Carter i 'Hooligan'. (Foto: Jonas Berlin)

Soundvenue Streamer udkommer ugentligt. Du kan lytte til og abonnere via  Spotify og Apple eller din foretrukne podcast-app.

Den står på fodbold og ’The Sopranos’-vibes i podcasten i denne uge, men fortvivl ikke, hvis du ikke har nærmere kendskab til nogen af delene (som den ene vært i studiet, ahem).

HBO Max-filmen ’The Many Saints of Newark’ skruer tiden tilbage til da gangsterkongen Tony Soprano var knægt, og har sågar castet hedengangne James Gandolfinis egen søn, Michael Gandolfini, i farens glansrolle.

Dog er det noget overraskende Tonys onkel, Dickie Moltisanti (Alessandro Nivola), der indtager hovedscenen, hvor han får selskab af blandt andre ’Hamilton’s Leslie Odoom Jr.

Kan filmen fungere som en handy introduktion til ’Sopranos-’universet for nye seere?

Eller bliver det lige lovlig indforstået undervejs?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmredaktør Jacob Ludvigsen og Lise Ulrich diskuterer, og ser derefter nærmere på DR3-serien ’Hooligan’, der ligeledes har et voldeligt undergrundsmiljø i centrum for sin fortælling:

Da en knæskade spænder ben for det unge fodboldtalent Mads’ karrieredrømme (August Carter fra ’Equinox’), drages han af en flok brutale hooligans i Aalborg, der lokker med fællesskab og boldpassion.

Men i takt med at Mads suges længere og længe ind i den nye verden, tager en kriminel løbebane form …

Formularisk? Ikke just.

Lyt med!

Denne episode af Soundvenue Streamer præsenteres i samarbejde med YouTv.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af