Shia LaBeouf live-streamer sig selv, mens han ser alle sine egne film

Det må være svært, at være Shia LaBeouf. Dag ud og dag ind skal han overgå sig selv i mere eller mindre kunstfærdige mærkværdigheder, som i særdeleshed har taget fart siden tiden med Lars von Trier på Nymphomaniac-settet.

Seneste særhed er, at Shia LaBeouf vil se alle de film, han selv har medvirket i ud i en køre. Han starter med de nyeste og bevæger sig bagud gennem repertoiret. Det er i sig selv relativt imponerende og overvældende at kværne sig igennem 30 film i træk – og utroligt Shia LaBeouf-agtigt.

Det er gratis at kigge forbi og deltage i det ultimative Shia LaBeouf-marathon, hvis man vel at mærke er i nærheden af Angelika Film Center i New York. Alternativt kan man se på Shia LaBeouf, der ser film med Shia LaBeouf via et livestream lige HER.

Hvad er det så, han udsætter sig selv for? Det er ikke ren visuel tortur. På trods af deciderede brølere som ‘Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull’ har han trods alt medvirket i en lang række ganske hæderlige titler.

Læs også: Shia LaBeouf foran en green screen får en tur i Internet-maskinen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af