GTA Online barsler med kæmpeopdatering med nyt gameplay og sindssyge stunts

GTA Online barsler med kæmpeopdatering med nyt gameplay og sindssyge stunts

Opbyg et endnu større kriminelt imperium og byg vanvittige stuntbaner til dine biler. Det er hvad spillere af GTA V har i vente i en ny opdatering, som kommer »snart« ifølge et nyt blogindlæg fra Rockstar North.

Som en forlængelse til ‘Executives and Other Criminals’-udvidelsen, der kom i slutningen af 2015, lancerer Rockstar endnu en udvidelse, der muligvis kommer til at hedde ‘Further Adventures in Finance and Felony’. Her kan du ifølge indlægget udvide din organisation ved at importere og distribuere ulovlige varer, såsom juveler, narko og medicin, samtidig med at du holder rivaliserende organisationer fra at røve dine varelagre.

Gta3
iFruit-desktopmodel.

Derudover kommer der en opdatering, der lader dig bygge imponerende stuntbaner til dine køretøjer, som gigantiske over the top rutsjebaner, som på billedet herunder. Dertil kommer en håndfuld nye køretøjer, muligheder for stunts og gaderæs.

Gta2
For meget?

Rockstar nævner også, at der kommer nye baner til deres nyligt indførte Adversary Mode, hvor man i hold skal nedkæmpe fjender for at stjæle en række pakker fra et hold af tungt bevæbnede fjender.

Hvornår opdateringerne er ude, vides ikke, men et forsigtigt bud kunne være i slutningen af denne måned. Det mener flere, passer med GTA V Onlines opdateringsplan.

Læs også: Opdatering af ‘Grand Theft Auto Online’ byder på nyt køretøj, nye outfits og nye missioner

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af