‘Spotlight’ er en af den slags film, der giver mig lyst til at droppe det her kulturpjank og blive en ‘rigtig’ journalist. Sådan én, der med utrættelig ihærdighed og nedslidte skosåler afslører korruption, vælter ministre, påpeger uretfærdigheder og generelt gør verden til et bedre sted.
Den kategori tilhører Mike Rezendes. Sammen med fire kolleger i Boston Globes ‘Spotlight’-redaktion for undersøgende journalistik afslørede han i 2002, at den katolske kirke i Boston systematisk dækkede over præster, der udnyttede børn seksuelt. Spotlight-teamets artikelserie førte til afdækning af pædofilisager i den katolske kirke overalt i verden, og journalisterne vandt Pulitzer-prisen.
Nu bringer Tom McCarthys film ‘Spotlight’ for alvor reporterne frem i rampelyset. Filmen er blevet rost til skyerne af de amerikanske anmeldere og er nomineret til seks Oscars, inklusive bedste film og bedste mandlige birolle til Mark Ruffalo, der spiller Mike Rezendes.
»Jeg tænkte, at en film ville illustrere vigtigheden af undersøgende journalistik og vores arbejde«, fortæller Rezendes om, hvorfor han gav producerne Nicole Rocklin og Blye Faust sin velsignelse til projektet i 2008.
Smagte sin egen medicin
Det tog fire år, før de to producere fik projektet på gled hos selskabet Anonymous Content, der hyrede instruktøren Tom McCarthy og manuskriptforfatteren Josh Singer. McCarthy og Singer rejste til Boston og brugte nogle måneder på at interviewe journalisterne fra det daværende Spotlight-team, inden de sammen gennemgik manuskriptet replik for replik for at gøre filmen så autentisk som muligt.
Samme grundighed oplevede Rezendes i mødet med Ruffalo, der en dag ringede og inviterede sig selv på besøg.
»Uden nogen fanfare satte han sig ned, åbnede et notesblok og begyndte at stille mig temmelig personlige spørgsmål. Jeg tænkte, wow, det er rimelig påtrængende: Jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til det her. Men så gik det op for mig, hvor mange gange jeg har gjort det samme over for andre mennesker. Så jeg tænkte, at nu sker retfærdigheden fyldest og slappede af i det«, fortæller Rezendes.
»I starten følte jeg mig ubehageligt til mode, fordi jeg var vant til at sidde på den anden side af bordet. Men Mark og jeg kom hurtigt til at kunne lide hinanden. Jeg vænnede mig til hans spørgsmål, og vi havde nogle spændende udvekslinger. Han skyggede mig på The Globe, hvor han sad med ved skrivebordet og lyttede til mig lave interviews til en historie, jeg var i gang med om mental sundhed i fængsler«.
Ruffalo var så observant, at han fangede manerer, Rezendes ikke engang selv var bevidst om.
»Jeg var ude at se optagelserne af den første scene i filmen, der foregår til en baseballkamp i en park, med min kollega Sacha Pfeiffer. Ved syvende eller ottende take griber Sacha mig i armen og siger ‘oh my God – han har din latter’. Det er sådan et nervøst halvt host, halvt kluk, som jeg ikke engang selv var klar over, at jeg havde. Samtidig var Mark klædt præcis, som jeg var i 2001, med meget kort hår og læderjakke. Det er som at se sig selv i spejlet, bortset fra at det ikke er dit spejlbillede, men en anden person, du kigger på. Det er meget surrealistisk«, siger Rezendes, der i det hele taget kun har rosende ord om filmens autenticitet.
»Jeg synes, de ramte rigtigt på alle punkter. De tog en fem-måneders undersøgelse og komprimerede den til to timer, og de fangede både substansen og ånden i vores arbejde«.
Undersøgende journalist ryger først
At lade fem mand researche en historie i fem måneder er mildest talt usædvanligt i vores internettider. Den ressourcekrævende graverjournalistik er ofte den første, der bliver sparet væk, når krisen kradser på aviserne. Udviklingen er dybt problematisk, mener Rezendes.
»Undersøgende journalister drager magtfulde institutioner og individer til ansvar for deres handlinger. Det er essentielt i et demokrati – jeg mener faktisk ikke, at et demokrati kan fungere, med mindre befolkningen har adgang til de informationer, som undersøgende journalister leverer. Derfor håber jeg, at filmen motiverer redaktører til at stoppe med at skære i deres budgetter for undersøgende journalistik og de mennesker, der udfører arbejdet«.
Rezendes nævner Los Angeles Times som et positivt eksempel på en avis, der netop har oprustet på området. En anden er hans egen Boston Globe, der har udvidet Spotlight-redaktionen med to reportere siden 2001.
»Vi har haft fyringer på The Globe ligesom alle andre steder. Vi har lukket alle vores internationale bureauer og nationale bureauer bortset fra Washington. Men vi har øget vores engagement i undersøgende journalistik, hvilket jeg mener, er helt rigtigt. Udover at det er vores ansvar, viser vores læserundersøgelser, at læserne har en stor hunger efter undersøgende journalistik. Når vi skaber originalt indhold, som ingen andre medier har, tilskynder vi læserne til at abonnere på avisen«.
Og flere abonnenter har også Boston Globe brug for. Selvom antallet af digitale abonnementer stiger, er læsertallene udfordrende, siger Rezendes. »Vi har brug for, at de stiger en del mere. Jeg håber, at filmen vil opmuntre folk til at tegne abonnement på Boston Globe«.
Efterlyser konkret handling fra kirken
Især håber Rezendes dog på at fastholde offentlighedens fokus på sagen om præsternes sexmisbrug. Selvom kirken har taget skridt i den rigtige retning, er der stadig langt igen, mener han. Vatikanet synes at være på slingrekurs. Pave Frans oprettede ved sin tiltrædelse i 2013 en kommission til at undersøge sexmisbrug blandt præster og en domstol til at holde dem, der har dækket over præsterne, ansvarlige. Paven har efter sigende ikke set filmen, men kommissionsmedlem Peter Saunders, der selv er misbrugsoffer, arrangerede en uofficiel visning i starten af februar. To dage senere blev han sendt på tungen orlov, fortæller han i et interview med Hollywood Reporter.
Til gengæld gav Vatikan-radioen i november filmen en positiv anmeldelse, og biskopper over hele USA har udsendt udtalelser om filmen, hvor de undskylder præsternes misbrug.
»Det er fantastisk, at biskopperne benytter filmen som anledning til samtaler om emnet. Det skærper den offentlige bevågenhed, hvilket er første skridt til at forebygge sexmisbrug«, siger Rezendes.
I Boston har den nye kardinal Sean O’Malley indført baggrundstjek for ansatte i ærkebispedømme, og både børn og voksne bliver undervist i at være opmærksomme på pædofili og sexmisbrug.
»De metoder er ret effektive«, siger Rezendes.
»Det ville være fantastisk, hvis andre lande ville træffe lignende foranstaltninger. Og hvis Vatikanet rent faktisk ville tage domstolen i brug, så ofrene får lov til at se reel handling. Der er gået 13 år, siden vi udgav første artikel. Jeg er overbevist om, at bevidstgørelsen gennem artiklerne har stoppet eller forebygget misbruget af tusindvis af børn, og en af de gode ting ved filmen er, at vores arbejde får et nyt liv og når ud til et bredere publikum.
Men jeg tror stadig, at ofrene ønsker, at kirken tager nogle mere konkrete skridt både til at forebygge misbrug og tage ansvar for det misbrug, der er sket i fortiden«.
Læs Spotlight-teamets første historie fra 6. januar 2002: ’Church allowed abuse by priest for years’
Læs hele vores Oscar-dækning HER.
Hold Oscar Night i Empire Bio med Soundvenue og forpremiere på ‘Room’ – læs mere og køb billet HER.