Video: Kevin Spacey fortæller Colbert, hvem han taler til i ’House of Cards’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Man kan dårligt høre titlen ’House of Cards’ uden at se Kevin Spaceys kyniske blik rettet direkte mod kameraet. Han bryder den fjerde væg, som det behager ham, og indvier dermed seeren i sine snedige politiske manøvrer i Det Hvide Hus’ korridorer.

Men hvem taler han egentlig til?

Da Spacey gæstede Stephen Colberts nylancerede ’Late Show’ løftede han sløret for sin egentlige sammensvorne: Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump. »Det hele giver pludselig mening nu, ikke?« spurgte han retorisk.

På spørgsmålet om, hvorvidt ’House of Cards’ forvrænger den politiske virkelighed, svarede skuespilleren:

»Nogle gange har jeg tænkt, at det er for meget. Men så går jeg tilbage på mit hotel og tænder for nyhederne«.

Se klippet ovenfor.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af