Video: Se alle trailer-klip til ‘Star Wars: The Force Awakens’ smeltet om til ultimativt supercut

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I tirsdags fik vi den tredje og sidste officielle trailer til ‘Star Wars: The Force Awakens’, men på Youtube hitter i øjeblikket det, der retmæssigt må kaldes den ultimative trailer til J.J. Abrams længe ventede sci-fi-brag.

Traileren, der er lavet af Youtube-kanalen ‘Science vs. Cinema’, mixer samtlige klip fra de tre officielle trailere. Der er altså intet nyt at hente i dette supercut, men den fyldige samling af smagsprøver og godbidder fra de foregående trailers bliver et decideret festmåltid af ‘Star Wars’-hype, når det hele samles på én tallerken.

Som et hurtigt kig gennem Youtube-brugernes kommentarer viser, har det knap tre et halvt minut lange supercut affødt noget nær kollektiv ekstase blandt ‘Star Wars’-fans: »Når du ser noget om og om igen, og det stadig giver dig gåsehud, så ved du, at det er magisk og mystisk« og »Jeg græd som en highschool-pige, der bliver afvist af sin bal-partner« lyder et par af kommentarerne.

Tilbage er der kun at vente til 16. december, hvor ‘Star Wars: the Force Awakens’ får verdenspremiere.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af