Bruce Springsteen er efterhånden en hyppig gæst i Danmark. Han gav en seksstjernet Roskilde-koncert i 2012 og besøgte året efter både Parken og Jyske Bank Boxen. Nu vender bossen og hans E Street Band tilbage til dansk jord, når de den 22. juni giver koncert i Parken.
Koncerten er et led i Springsteens ‘The River Tour’ (hans første af slagsen i to år), der er en hyldest til det klassiske album ‘The River’, som i 2016 kan fejre 35-års jubilæum. Turneen blev for nyligt skudt i gang i Pittsburgh.
Springsteens seneste album, ‘High Hopes’, udkom i starten af 2014.
Billetsalget starter torsdag den 25. februar kl. 10.00 via Livenation.dk.
Bruce Springsteen and the E Street Band (US)
22. juni
Parken
Billetpris: 520-910 kr.